Vi anbefaler

Tyrkisk Bad

Tyrkisk bad er forkælelse til krop og sjæl. Iført badetøj har du ophold i sauna og dampbad, inden du træder ind i et opvarmet marmorbeklædt rum, hvor du bliver vasket fra top til tå med hamphandske og lækker oliensæbe. Herefter vil du nyde en kort pause med frugt og kolde drikke, inden du vil nyde en kropsmassage og fodmassage af et par yderst kompetente kvinder. Hele oplevelsen varer et par timer og det siges at du vil se mindst 10 år yngre ud efter sådan en behandling. (Du i hvert fald føle dig 10 år yngre efter sådan en gang selvforkælelse)

Vi på Kleopatra Blue Life har afprøvet mange Tyrkiske Bade i byen og har valgt de bedste ud til vores gæster. Spørg i receptionen efter pris og tidsbestilling til Tyrkisk Bad.

Alanyadk

Alanyadk er danske gæsters bedste kilde til information om Alanya. Alanyadk udgiver hvert år flere magasiner om Alanya på dansk og derudover er redaktionen aktiv på Alanyadk’s hjemmeside www.alanyadk.dk

De nyeste magasiner fra Alanyadk findes i receptionsområdet og er gratis læsestof. Du er velkommen til at tage et eksemplar!

alanyadk kleopatra blue life

Tandlæge

Vi oplever at en del af vore gæster ønsker at få lavet tænder i Alanya. Tyrkiet er kendt for at have nogle af verdens bedste tandlæger og så er det ca. halv pris af hvad det koster i Danmark.

Den tandlægeklinik vi selv benytter er en af byens ældste klinikker og her kan de tale både engelsk og tysk. Her tilbydes konsultation, vurdering og røngentbilleder gratis. Det betyder at du kan få et uforpligtende tilbud på det du ønsker at få ordnet. Spørg os i receptionen, hvis du vil vide mere om at gå til tandlæge i Alanya.

Hospital

Skulle det ske at du under dit ophold i Alanya, har brug for læge eller hospital, så anbefaler vi dig at benytte Baskent Hospital og de læger der er tilknyttet her. Baskent er et universitetshospital beliggende centralt i byen og her findes dansktalende assistance, så kommunikation med læge og sundhedspersonale, kan foregå via tolk. Baskent Universitetshospital tilbyder også lægehjælp på hotellet, hvor lægen besøger dig her på Kleopatra Blue Life. Kontakt receptionen hvis du har brug for at blive tilset af en læge.

baskent kleopatra blue life apart

Billeje

Har du mod på at opleve Alanya omegn på egen hånd, bør du leje en bil eller jeep. Lej din bil gennem receptionen, så er du sikker på at bilen er i god stand og fuldt forsikret. Kontakt receptionen for at høre mere om mulighederne for at leje bil og priserne.

Tatovering

Har du mod på at få lavet din næste tatovering i Alanya? Læs mere om hvad du skal være opmærksom på her hos Alanyadk og kontakt os i receptionen, hvis du ønsker at få kontakt til en dygtig tatovør i Alanya.

Vandsport og paragliding

I Alanya er det muligt at prøve forskellige vandsportsaktiviteter og få oplevelser ved parasailing, paragliding, bananbåd, vandski og vandscooter. kontakt receptionen hvis du vil høre mere om mulighederne, priser og detaljer omkring vandsport mv. i Alanya.

vi anbefaler kleopatra blue life